Gå tilbage til forsidenThis site in English

Denne side omhandler vores katte. I dag bor der to katte hos os, nemlig Nero og Anna som du kan læse om her.
Vi havde indtil oktober 2007 en kat der hed Kiwi. Hendes lidt sørgelige historie kan du senere læse på hendes egen lille mindeside. Den er desværre ikke helt færdig endnu.

Anna er vores ny lille killing. Ikke at hun er så ny længere og hun er slet ikke en killing mere... men dejlig er hun.

Anna er af racen Hellig Birma og har sin egen stamtavle. Egentlig hedder hun Anastasia, men vi kalder hende kun Anna.

Hvis du ikke kender racen Hellig Birma kan jeg fortælle at kattene er meget kælne. Der er en del af racen Perser i sådan en kat, så den har en halvlang pels men er slet ikke så svær at holde som en perser.

Vi købte Anna i Hvidovre fra en opdrætter der kalder sig Von Gott og som har nogle rigtigt flotte katte gående.
Selvom Anna bestemt er en meget smuk lille kat, er hun dog ikke egnet som udstillingskat. Ved fødslen mistede Anna en stump af halen og hun har to trædepuder på den ene forpote der er vokset sammen. Ingen af delen betyder noget for Anna og hun er stadig jordens flotteste Hellig Birma. Hun bliver kun udstillet i vores eget vindue.

Nero er vores gamle hankat. Vi fik ham i foråret 1998. Han er af racen.... almindelig huskat. Nej, han er ikke nogen racekat. Derfor kostede han heller ikke noget, da vi fik ham. Da vi hentede ham i Køge kunne han sidde i een hånd. I dag vejer Nero 8 kilo og jeg vil anbefale at bruge begge hænder hvis du skal løfte ham.

Om sommeren sover Nero ofte i håndvasken, også resten af året når han venter på at vi kommer forbi og tænder for vandet så han kan få noget vand at drikke. Det er jo sjovere at drikke direkte fra vandhanen. Noget han forøvrigt også lærte Kiwi at gøre i sin tid.

I oktober 2007 gik det jo så galt og Kiwi døde og vi mente at vi og Nero trængte til en anden kat til at udfylde det store tomrum den lille Kiwi efterlod. Det blev selvfølgelig en racekat som så efterlod et stort tomrum i tegnebogen :^)

AnastasiaSom sagt hedder Anna oprindeligt Anastasia. Det tager bare for lang tid at sige "Anastasia ! Vil De venligst tage Deres poter ud af potteplanterne!" Så er det nemmere at sige "Ned Anna !"

Anna er født 14 juli 2007.Da vi fik Anna vejde hun ca.1900 g og i midten af januar 2008 vejer hun ca.2800 g

Her på billedet ser hun meget uskyldig ud, men lad dig ikke narre ! Hun var dengang en ægte lille killing med indbygget højradioaktiv brændselsmotor ! Hun går fra 0 til 200 på 6,7 sekunder. Til gengæld kan hun også gå den anden vej ligeså hurtigt. Hun er så meget en kælekat, at hvis man tager hende op og lægger hende på sin arm, slapper hun fuldstændigt af og lader sig kæle. Måske ikke når hun er i højeste gear, men ellers virker den hver gang.

Nero går selv rundt i haven fordi vi har sat et hegn op, men Anna var desværre så lille at hun kunne gå ud gennem maskerne i hegnet. Derfor blev vi nød til at holde hende i snor når hun skulle ud i haven. I dag har jeg sat et ekstra hegn op med mindre masker, så nu går de begge to frit omkring i haven. Under opsyn - bevares - for vi fodrer jo også fugle, det gør vi ikke for at lokke en lille flyvende godbid ned til hverken Nero eller Anna. Så vi er som regel med dem i haven, for at agere fugleskræmsel.

Nero er, som det ses, kulsort. Han er ca.9 år gammel og skal lige vænne sig til at der er kommet en ny lille killing i huset.Nero er desværre en smule overvægtig (Han vejer som sagt 8 kilo), men er ellers en dejlig missekat, som jeg håber at vi har mange år endnu.

Nero sover hver nat mellem mine føder og hvis ikke vi ligger der og brummer om kap af velbehag, er det svært at falde i søvn.

Nero går altid ud og sætter sig under vores lille ærtetræ i hjørnet af vores lille have. Om sommeren er han så særdelse godt gemt for omverden dér, men kan stadig se hvad der foregår omkring ham. Han kan se om der skulle være en fugl der var dum nok til at lande i haven. Han kan se hvem der går på stien lige foran haven - er det en hund skal Nero nok fortælle hvem der bestemmer her ! Og han kan se om der lusker andre katte rundt ud i buskene ud foran. Det er altså altid dér Nero sidder, så han har fået sit eget gadeskilt med "Nero's plads".

Nu er Anna jo ikke længere nogen killing. Hun er en del af huset (Det har hun nu været længe) og hun har sine egne faste pladser. Da Nero jo er en kende overvægtig, er der en del steder Anna har for sig selv. Det er især de højest steder på kradsebrættet. Der ligger hun så og flyder ud.

Foråret 2009 er Anna blevet steriliseret. Vi mennesker er barske! Men alt gik fint. Måske er det indbildning men allerede efter en til to uger kune vi mærke store forandringer på hende. Hun var meget kælen før, men nu er hun endnu mere kontaktsøgende. Hun sover også mere nu, men før sov hun alene oppe på kradsetræet, hvor hun efter operationen gerne ligger sig hvor vi er.

Vi har taget en lille bitte film med Anna. Ikke noget spændende, men så kan man da se hende in motion og da også høre hende. den varer kun ca. 12 sekunder men er i rimelig høj kvalitet.