Bryllupstalen
Georgs tale til Linda og gæsterne ved brylluppet 18 august 2001


Yin og Yang. Bonnie og Clyde. Fyrtårnet og Bivognen. Romeo og Julie.
Jeg ved ikke hvor godt alle her kender Linda, men jeg bilder nu mig selv ind at jeg kender hende ret godt.
Linda er ikke som alle andre. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte.....
Ved Lindas natbord står der en lampe. Det er ikke bare en almindelig lampe men et blåt spøgelse med sådan et par lysende øjne.
Over sengen hænger en lyskæde med små hvide spøgelser.
På den anden side af værelset hænger der en Peter Plys lampe.
Vi flyttede jo her for halvanden år siden. En af dem der hjalp os med at flytte, kom op på den nye førstesal og kiggede lidt omkring og udbrød så : "Man kan godt se hvor dem der boede her før havde børneværelset". Der er bare lige det at dem der boede der før, havde ikke børn. Det gulvtæppe med bamserne på, der havde affødt førnævnte bemærkning, var et nyt gulvtæppe Linda havde udvalgt i tæppeland et par dage i forvejen. Det troede Lonni altså ikke at voksne kunne have. Jo, Linda kan godt.
Vi har sådan en lille pyntefugl siddende i en af vores blomster. Jeg må erkende at jeg blev en smule overrasket en dag da Linda pludselig begyndte at sidde og tale med fuglen "piip piip pip".
Når vi nu taler om fugle:Kender I så den lille gule tegnefilms fugl der hedder Tweety ? Det gør Linda ! Hun har brevpapir, konvolutter og linial med Tweety. Hun har en sort plystaske med et stort gult tweetyhoved i plys. Et ur med Tweety der sidder og gynger i sit bur med Sylvester kat bagved. Håndklædeholder, sæbedispenseren, 2 forskellige tweetybamser, 2 størrelser balloner, 2 plastfigurer (en i nissedragt og en i en liggestol), klistermærker, kasket, T- shirt, lynlåsvedhæng, vågelampe, en køletakse og småkager.
Det jeg prøver at sige med alt det her er at , ja undskyld, men Linda er altså ikke helt normal. Hun er lettere tosset. *1
Det er så derfor vi står her i dag.
Som Bonnie og Clyde. Som Fyrtårnet og Bivognen. Som Romeo og Julie. Linda og Georg.
Kære Linda. Nu har vi været kærester siden ... ja forrige årtusinde. Jo jeg kan godt huske datoen. 18 oktober 1997.
Vi blev så forlovet 18. oktober 1998. I dag d. 18. august 2001 blev vi mand og kone - undskyld - kone og mand.
De sidste mange år når jeg har været til tandlægen har de spurgt om vi ikke med det samme skulle finde en tid til om et halvt år, men jeg har altid sagt nej for jeg vidste jo aldrig hvad jeg lavede om et halvt år. I dag har jeg så taget en beslutning der gælder resten af mit liv
Det er vel også derfor præsten spørger 2 gange. "Er du nu helt sikker ?" Bare rolig Linda. Havde han spurgt en tredie gang havde jeg også sagt ja.
Yndig ser hun ud som hun sidder der. Perfekt make-up. Blomster i håret. En rigtig prinsesse for en dag. Men hun er min gudinde resten af livet.
Måske er et ikke en mandeting at blive gift, men det er dig jeg elsker og dig jeg vil leve resten af mit liv med. Det her er jo ikke et "shotgun-wedding" Hvad jeg ved af, har Preben slet ikke et jagtgevær. Det er helt frivilligt.
Måske også lidt at Linda tidligere har udtalt at hun skulle giftes før hun blev 40 år om så det skulle være med mig eller en anden.
Nu vil jeg prøve at runde denne tale af med et citat af en stor dansker. Det er en dialog fra en film hvor en far forsøger at fortælle sin søn om det fornuftige i at gifte sig :
"Ja min dreng. Nu er du jo snart voksen."
"Du begynder ikke med bierne og blomsterne, vel ?"
"Nej nej nej nej, det er jo nemt nok. Det er det der kommer bagefter der er svært. Forstår du min dreng. Kvinder er ikke som du tror. De er ikke en gang som de selv tror. Navnlig ikke når de er blevet gift. Så er det det begynder at blive svært. Forstår du, man kan ikke tale med dem, sådan almindeligt såd'n sådan som du og jeg nu sidder og taler. Nej. Det.. det ligesom om de slet ikke kan høre hvad man siger. Det kan ikke nytte noget at du prøver at forstå hvad de siger for ... det har ikke noget med forstand at gøre."
"Det er noget andet med Fie"
"Ja ja måske."
"Hun er dejlig, smuk. Fie er god nok."
"Ja, hun er god nok. Ved du hvad; det' din mor også. Din mor hun er god nok . Hun er dejlig. Hun er smuk og..... hun er ubegribelig. Hun får altid ret. Altid. Man skal bare gøre som hun siger. Altid." *2
 
Kommentarer :
*1 : Her var det meningen at nogle af tilhørerne skulle have brudt ind og sagt : "Så passer I jo godt sammen." for at forsvare Linda, men det var der ingen der gjorde! Så må man jo selv sige det. Jeg havde ellers planlagt at sige "Jeg er glad for at jeg ikke er den eneste der kan se dét."
Først efter talen rejste min mor sig op og forsvarede Linda, og fortalte forsamlingen at jeg var lige så tosset.

*2 : Til dem der ikke lige kan se det, er dette citat fra "Olsenbanden ser rødt" (Nr.8), hvor Børge skal giftes med Fie